Eksplosion i el-skab på Gallemarksvej i Næstved

 

En eksplosion på Gallemarksvej i Næstved fik kl. 18.20 folk ud på gaden.

Af ukendte årsager sagde det knald i et el-skab ud for nr. 3, og det fik nabolaget til at samles for at se hvad der skyldtes at strømmen svigtede i ejendommene.

Den mindre eksplosion der delvist tog el-forsyningen til en god håndfuld ejendomme i område, bragte hurtigt elektrikkere fra NK-elforsyning på stedet for at udbedre skaden.

Vagthavende Indsatsleder Næstved Brand & Redning var også kort forbi stedet, idet at det var vagtcentralen på Manøvej der modtog alarmen om eksplosion.

Beboerne tog hele påstyret med ophøjet ro, og kunne efter lidt snak med naboerne i kulden, stille gå ind i varmen igen.