Ældre borgere franarret deres hævekort og pinkode


NÆSTVED: To gange mandag eftermiddag havde en mand held til at franarre ældre borgere på Tove Ditlevsens vej og Edith Rodes Vej i Næstved deres dankort og tilhørende kode.


Manden ringede begge gange og udgav sig for at være fra henholdsvis Danske bank og Nordea og fortalte at der var blevet stjålet penge fra deres konto. På den måde havde han held med at lokke borgerne til at udlevere kort og kode, så der i det ene tilfælde blev hævet et større pengebeløb.


Den mand, der afhentede kortene beskrives som: 25-30 år gammel, 170-180 centimeter høj, almindelig af bygning, med mørkt hår. Manden var iført hvid skjorte og mørke bukser.


Oplysninger til politiet på telefon 114