top of page

Brand i lejlighed i Næstved samtidig med gårdbrand i Lov.


Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved havde en travl tirsdag aften, med hele to alvorlige brande inden for få timer.

En voldsom brand i en landejendom i Lov sendte 1. udrykningen fra Næstved på en større opgave med at slukke en brand der var opstået i en landejendom på Lovvej lidt uden for Næstved. Alarmen indløb klokken 20.36. Arbejdet var ikke afsluttet i Lov før der indløb endnu en anmeldelse om en bygningsbrand. Denne gang kom alarmen fra en lejlighed i bebyggelsen Birkehegnet i Næstved klokken 23.41. Her var der opstået en brand i lejlighedens stue.

Alt disponibelt mandskab fra 2. udrykningen, st. Herlufmagle og indsatslederbagvagten blev hurtigt alarmeret og sendt frem til den nye brand. Et røgdykkerhold blev sendt ind i lejligheden, og her fandt man under slukningen en livløs person liggende på en sofa i den brændende stue. Det lykkedes hurtigt at få slukket branden, og få den livløse kvinde ud i det fri, hvor redningsmandskabet straks gik i gang med hjertemassage og livgivende førstehjælp.

Kvinden blev kørt til Slagelse sygehus. Her blev hun erklæret død kl. 01.10.

Hvordan brandene er opstået er der ingen oplysninger om. Politiet skal først have lavet nogle undersøgelser på stederne, inden brandårsagerne evt. kan fastslås.

#Bygningsbrand #Næstved

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page