Tre biler i sammenstød på Sydmotorvejen


Egentlig var det to biler, der var involveret i et sammenstød på Sydmotorvejen i nordgående retning, men efter sammenstødet strandede den ene bil på vejen, og det endte med at involvere en tredje bil.

Onsdag aften kl. 23.53 fik politiet en anmeldelse om, at to biler var stødt sammen. Anmelder – en 24-årig mand fra Lille-Skensved – fortalte, at han var ved at overhale en Peugeot – cirka ved kilometermærke 67/3 – da Peugeot´en satte farten op, så de to biler kørte side om side et stykke tid.

Pludselig trak Peugeoten ind foran anmelder, der blev ramt på forreste del af bilen i højre side. Bilen snurrede rundt og endte midt på motorvejen og kunne hverken køre eller starte havariblinket. Peugeot´en fik kraftige skader på sin bagerste venstre side, men den kørte alligevel fra uheldet i høj fart.

Anmelder steg ud af sin bil og gik ind i rabatten, og et øjeblik efter kom en tredje bil med en 49-årig mand fra Albertslund som fører. Han kunne ikke nå at se den mørke bil på vejen og derfor heller ikke standse, så han kørte direkte ind i anmelders bil, der stadig holdt midt på vejen.

Da politi og brandvæsen kom til stedet, blev motorvejen spærret kortvarigt, men den blev åbnet igen klokken 01.34.

#Færdselsuheld

4 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com