Tre kvæstet ved færdselsuheld nær Mogenstrup


En blev med Akutlæge helikopteren fløget til Rigshospitalet, og to andre blev kørt til Slagelse sygehus efter et voldsomt frontalt sammenstød nær Mogenstrup.

Uheldet skete på Præstø Landevej godt 300 meter efter t-krydset Næstelsø Præstemark i retning mod Mogenstrup. Af ukendte årsager kørte en personbil med to personer, kommende fra Mogenstrup omkring kl. 14.00, over i modsatte vognbane, og stødte frontalt sammen med en varevogn med en person, som kom fra Næstved.

Færdselsuheldet afstedkom, at flere ambulancer samt regionens akutlæge helikopter, måtte rekvireres frem til stedet. Mandskab fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev kl. 14.17 også alarmeret frem til stedet for oprydning og opsamling af olie og væske på kørebanen fra de to implicerede køretøjer.

Imens rednings- og oprydningsarbejdet stod på var uheldsstedet helt spærret af, og øvrige trafikanter på Præstø Landevej blev ledt af alternative ruter af tilstedeværende politi.

Efter at uheldsstedet var klar igen til trafikken, og en tilkaldt bilinspektør havde været til stede for at indsamle data til efterforskningen om hvordan uheldet var sket, blev Præstø Landevej igen åbnet og meldt i daglig orden kl. 16.25.

Ingen af de tre implicerede personer er i livsfare efter færdselsuheldet.

#Færdselsuheld #Akutlægehelikopter

34 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle