NOAH med band på halv akustisk visit i Næstved.


Fredag aften var NOAH - med det borgerlige navn Troels Andreas Gustavsen - at opleve i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, til en humør- og stemningsfyldt koncert.

Ny Ridehus var så godt som fyldt til randen. Tæt ved 500 betalende gæster sang med, og hyggede sig i NOAH´s selskab, hvor numre som ”Det brænder” og ”Elias” kom helt ud over scenekanten og tryllebandt publikum. Mellem numrene fortalte NOAH historier fra hans virkelige verden, som naturligt kædede tingene sammen. På scenen blev der vekslet mellem bandperformance og akustisk intimkoncert. Og det mix syntes at behage publikum godt. Der var dialog med salen, smittende latter og nærhed. En uforglemmelig koncert for Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved og NOAH.

NOAH, der som duo fik gennembrudssinglen ”Alt er forbi” i 2012, har siden leveret hit efter hit til det danske musikunivers, og er nu et solidt etableret navn med flere dobbeltplatinvindende-hits på repertoiret. Fra den spæde start i 2008 og frem til 2015, bestod bandet af to personer, nemlig Troels Gustavsen og sangskriver og keyboardspiller Lasse Dyrholm, som forlod duo´en i slutningen af 2015.

Siden har Troels Gustavsen stået alene med den fortsat stigende popularitet som sanger og sangskriver. I efteråret 2016 kunne man på TV opleve NOAH i programmet ”Toppen af poppen” som blev vist på TV 2.

#NOAH #GrønnegadeKaserneKulturcenter

18 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com