Mindre brand i Næstved søndag morgen


En fejl på et fyr sendte søndag brandfolkene fra stationen Næstved ud på en noget tidlig morgentur.

Allerede klokken lidt over fem måtte vagtholdet fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning slippe dynerne, da der var indløbet en alarm om ild i en villa på Jørgen Jensens Vej i Næstved.

Det tog ikke brandfolkene mange minutter at komme frem til stedet, hvor de hurtigt fik slukket en mindre brand, som var opstået i et relæ til et fyr som stod i kælderen.

Branden udviklede en del røg i hele ejendommen, men ellers blev skaderne begrænset til selve fyrrummet. En person som opholdt sig i huset, blev for en sikkerheds skyld undersøgt for røgforgiftning af redderne i en tilkaldt ambulance, men blev ikke kørt til videre behandling.

Inden brandmandskabet forlod stedet, blev bygningen gennemluftet med en overtryksventilator, som fjernede røgen i bygningen, men ikke eventuelle sodskader.

#Brand #JørgenJensensVej

15 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com