Første åbning af svingbroen i Næstved for gæstesejlere


Der var ingen borgmesterklipning af røde snore, men til gengæld blev der opsendt balloner i regnbuens farver, da fritidssejler Carsten Eskelund på sin båd Bijour fik æren af at være den første der sejlede gennem svingbroen, efter at den nye ordning med åbning af broen for gæstesejlere trådte i kraft lørdag d. 1. april. kl. 9,30.

Det var Carsten Eskelund med støtte fra borgmester Carsten Rasmussen, som tog kampen op mod vejdirektoratet, for at få svingbroen åbnet, så gæstesejlere dagligt kunne komme helt ind til Næstved og lægge til. Nu er ordningen så trådt i kraft, med en prøvetid på 4 år, hvor svingbroen bliver åbnet et par gange om dagen. For at det hele skulle gå rigtigt til ved den første sejlads, havde Carsten Nonbo iført sig redningsvest, og bistod styrmanden med, at stikke den rette kurs gennem svingbroen.

Inde på kajen ventede en mindre komite udstyret med dannebrogsflag, anført af havneformand Per Sørensen på, at byde den første gæstesejler velkommen. Da skibet var lagt til kaj, blev begivenheden markeret med kaffe, Gl. Dansk og morgenbrød smurt i fri hånd af Carsten Nonbo.

Næstved Havn var først modstander af ordningen med lystsejlerne, og forbød dem derfor at lægge til i erhvervshavnen, af sikkerhedsmæssige årsager, men dette problem blev løst ved at havneudvalget bevilgede en sum penge, så den lille Suså Havn for enden af kanalen kunne uddybes, derved kunne der blive plads så ca. 20 både med en dybdegang op til 2,5 meter kunne lægge til.

Det er så Susås Havn der skal stå for opkrævningen af havnepenge, men efter det oplyste skulle de første 4 timer være gratis.

#NæstvedHavn #Næstved

85 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com