På tur med 30 klumper hash


Under en almindelig politipatrulje i går klokken 12.26 blev en 26-årig mand fra Næstved standset, da han kom kørende i bil ad Gavnøvej i Næstved.

Betjentene havde lagt mærke til, at passageren – en 20-årig mand fra Næstved - ikke havde spændt sikkerhedsselen. Det viste sig, at føreren var påvirket af kokain, og ved en nærmere undersøgelse fandt de desuden 30 klumper hash på den 20-årige passager.

Derfor blev den 26-årige sigtet for at køre i påvirket tilstand, og den 20-årige blev udstyret med en sigtelse for salg af euforiserende stoffer og for ikke at have spændt sikkerhedsselen.

De blev anholdt og taget med til politistationen.

#Politi #Næstved

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com