Mand mistede livet ved brand i Næstved


Politiets teknikere er her til eftermiddag talstærk til stede, for at undersøge en brandtomt som tidligere på dagen kostede en mand livet, derfor er hele området afspærret, ingen har adgang til området før undersøgelserne er afsluttet.

Den første melding om brand i en villa lød på Spireavej 91, men det var ikke på den adresse den brændende villa lå, men vejen støder lige op til Syrenvej der hvor den brændende bygning ligger som sidste hus.

Hvordan branden er opstået er stadig uvist. Selve bygningen som er af træ, har ikke de store synlige skader på ydersiden, men hele den indvendige del af huset er svært røgskadet. Det var nogle naboer der opdagede branden, og fik alarmeret Midt- og Sydsjællands Brand & Redning fra Næstved, som hurtigt fik bugt med ilden men under slukningen fandt de den livløse person i huset, selv om der blev gjort en stor indsats, lykkedes det ikke at få genoplivet manden, som menes at være husets beboer.

De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.

#Bygningsbrand #Næstved

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle