Tre uafhængige færdselsuheld spærrede Sydmotorvejen.

Det var formegentlig vejrlig med sne og hagl der var årsag til ialt tre fædselsuheld lige efter hinanden på Sydmotorvejen i sydgående retning ved Rønnede, onsdag eftermiddag.
Færdselsuheldene skete over en strækning på en lille kilometer efter frakørsel 37 Rønnede, og der var tale om et solouheld og to uheld med op til tre biler impliceret. Flere fra uheldsstederne blev kørt til tjek på sygehuset med ambulancer. Heldigvis havde ingen alvorlige skader.
Mens beredskabet arbejdede på stedet, blev al sydgående trafik ledt af ved frakørsel 37. Oprydningsarbejdet varede helt frem til kl. 15.00, før at politiet igen kunne åbne motorvejen og melde alt i daglig orden.