Lokale Rally teams til stort rallysprint i Sverige.


Søndag var to lokale Rallyteams til Rallysprint i Hässleholm i Sverige med imponerende resultater til følge.

Motorløbet ”Hässleholm GP”, - også kaldet Lille Mats, er en årlig tilbagevendende begivenhed i Skåne og det køres på en nedlagt kasserne lidt uden for Hässleholm. Det er Nordens største Rallysprint , og søndag formiddag var 130 biler til start, hvor de 31 af teamsene var danske, og to af de danske teams var herfra lokalområdet - nemlig Hyllinge og Glumsø.

Team Suså Motorsport består af Flemming Hansen fra Glumsø og Palle Gustafsen fra Ringsted. De kørte deres hurtige og pæne Ford Escort RS2000 op på en 24. plads generelt og til en flot 1. plads i deres klasse for historiske Rallybiler.

Team Hyllinge Racing består af John Frederiksen fra Herlufmagle og Thomas Holm Hansen fra Hyllinge, og de kører i en BMW Compact. I dagens Rallysprint kørte de deres meget potente BMW op på en 13. plads generelt, og til en 6 plads i deres klasse.

Altså en god dag for vores lokale Rallyteams som kun kan være stolte over deres præstationer i det Svenske.

#Rallysprint #Hässleholm

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com