Rumlestriber og skilte på plads i dødskrydset ved Fuglebjerg


43 timer efter sidste ulykke, så kort tid skulle der gå før dødskrydset i Haldagerlille blev sikret med rumlestriber og nye skilte. Næstved kommunes vejfolk gik fredag morgen i gang med at forlænge strækningen med fartbegrænsningen på 60 km/t med ca. 600 meter, så begrænsningen nu går forbi det farlige kryds.

Rumlestriberne som efter planen skulle etableres på begge tilkørselsvejene er også kommet på plads, de skal så advare om, at nu kommer man til en farlig udkørsel med ubetinget vigepligt, om det så hjælper vil kun tiden vise. Planen med fuld stop fra begge veje, er i denne omgang droppet.

De 60 km/t som de nye skilte skulle få farten ned på forbi krydset, havde ikke den store effekt. Den permanente opstillede fartmåler der står ca. 150 - 200 meter fra dødskrydset blinkede lystigt. De køretøjer der passerede inden for en 1½ times periode, overskred de fleste de 60 km/t, flere fik endda målt farten til både 80 og over 90 km/t. Dette selv om der samtidig er opsat midlertidige skilte på Skælskørvejen, med teksten uheldskryds.

#Fuglebjerg

180 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com