top of page

Vold i døråbning på Østre Ringvej i Næstved


Onsdag klokken 11.50 kørte en patrulje til en adresse på Østre Ringvej i Næstved.

En 43-årig mand gik noget ophidset rundt og var temmelig højlydt, mens en 21-årig kvinde fra Glumsø-egnen, der befandt sig på adressen, havde blod i ansigtet og en flænge over det ene øje.

Hun forklarede, at det havde ringet på døren, og da hun åbnede, var det en 32-årig mand fra en nærliggende adresse. Hun genkendte manden, som slog hende i hovedet med et bat, så hun mistede bevidstheden.

Patruljen kørte hen til den 32-årige mands adresse, hvor han lå og sov. Han blev vækket, anholdt og sigtet for vold. Han bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

#Vold #Politi #Næstved

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page