Magtens Korridorer til Næstved


Den 28. oktober går det populære rockbands efterårsturné til Sydsjællands største kulturcenter. Her vil de være klar til at fyre alle deres nye og gamle hits af i Ny Ridehus smukke sal. Billetsalget starter torsdag.

Et af Danmarks mest populære rockbands - Magtens Korridorer - tager på stor efterårsturné til efteråret, og med i bagagen vil være spritnye singler, samt et bagkatalog af sange der alle har status af nyklassikere i dansk rockhistorie. Lørdag den 28. oktober er festen garanteret i Ny Ridehus, og Grønnegades Kaserne Kulturcenter ser frem til at byde bandets mange trofaste fans velkommen til et virkeligt rockbrag i allerbedste rammer.

Ny single 'ALKOHOL' - og mere nyt på vej

Fredag den 2. juni 2017 udgiver Magtens Korridorer singlen 'Alkohol', som er titlen på første lydbid fra et kommende album, der ser dagens lys i starten af 2018. 'Alkohol' tager bandet tilbage til deres musikalske udgangspunkt. De hidsige guitarriffs er gennemgående. Der bliver skåret ind til benet produktionsmæssigt, og nummeret emmer i den grad af Magtens Korridorers karakteristika. Rock , energifyldt vokal og alkohol.

Senere over sommeren - og altså inden efterårskoncerterne - vil bandet udgive en sang eller to yderligere.

Et rockeventyr

I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet 'Friværdi', og da startede det, der skulle blive et rockeventyr. Med enorm succes indtog de fem herrer i folkets hjerter med en række sange der ramte hverdagen og gjorde den til en fest. Anmelderne anvendte ord som 'Magtdemonstration' og 'Dansk Rocks Nye Magthavere'. Siden har fulgt fire yderligere original-albums samt en opsamling med greatest hits.

Bandet har turneret heftigt gennem alle årene, og er nu etableret massivt på den danske livescene. De har besøgt danske klubber og festivaler mange gange med et til stadighed større publikum fra gang til gang. Måske fordi koncerterne altid ender som én stor fest med et band, der tager sit publikum i hånden og giver det et pusterum fra hverdagen.

Billetsalget til koncerten i Næstved starter torsdag den 1. juni 2017 kl. 10.00. Du finder dine billetter på www.gkkultur.dk, og fra billetkontoret, hvorfra de også afhentes efter at de reserveres på billettelefonen; 5588 3950.

#NyRidehus #GrønnegadeKaserneKulturcenter

85 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com