top of page

Landsdækkende spiritus- og narkotikakontrol i uge 22 og 23 2017


Politiet gennemfører landet over fra torsdag den 2. juni til og med søndag den 11. juni 2017 en målrettet indsats mod spiritus- og narkotikakørsel.

Indsatsen i uge 23 indgår i rækken af fælleseuropæiske TISPOL-kontroller. I både uge 22 og 23 er indsatserne tillige koordineret med Sikker Trafiks kampagne Stop Spirituskørsel.

Spirituskørsel udgør en alvorlig fare for ulykker i trafikken. På trods af, at det er blevet mindre accepteret at køre i påvirket tilstand, er der stadig spirituspåvirkede trafikanter i hver femte dødsulykke. Der er cirka ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket i let grad, og risikoen stiger eksplosivt med stigende promille.

- Spritkørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, og fortsætter

- Vi ved fra undersøgelser, at alt for mange sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om deres promille. Det betyder desværre ulykker på vejene, hvor personer kommer til skade eller mister livet. Hvis man er det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå.

I de seneste fire år er næsten 130 trafikanter blevet dræbt og flere end 950 er kommet alvorligt til skade i spiritusuheld. Derfor er der god grund til at stoppe spritkørsel, både ens egen og andres.

#Rigspolitiet

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page