Brand i Holmegaard mose


Sådan lød meldingen der tirsdag eftermiddag ved tre-tiden indløb til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved. Der var observeret et brændende område på omkring 10 x 40 meter langt inde i mosen og der skulle være høje flammer.

Da brandfolkene ankom, var det ikke uden udfordringer, for branden raserede omkring 3-4 kilometer inde af en sumpet vej, hvor ingen større brandbiler kan køre uden firehjulstræk. Men brandfolk er sat i verden for at løse de opgaver de bliver sat til, så også denne opgave blev løst. En firehjulstrukken slangetender, der bruges til slangeudlægning over længere stræk blev kørt frem til brandstedet. Herfra blev der så lagt slanger ud på turen tilbage, det lykkedes så en brandsprøjte, at nå et stykke frem til brandstedet med vand, inden den bløde bund forhindrede videre fremfærd.

For at få slukket branden blev der lagt over en kilometer brandslange ud. Den vandmængde der skulle til for at fylde brandslangen var op mod 1200 liter. Efter der var brugt omkring 3 timer og 10.000 liter vand var branden i tørvemosen slukket, slanger og materiel kunne så pakkes sammen. Turen tilbage til fast grund foregik uden problemer.

Hvordan branden er opstået vides ikke, men det kan ikke udelukkes, at den er opstået omkring et udkigstårn, som ligger tæt på hvor branden var. Sidste gang der var ild i mosen, arbejdede brandfolkene 4-5 dage på stedet. Heldigvis var tørvebunden i dag ret våd, så ilden var ikke gået i dybden.

#HolmegaardMose #Naturbrand

506 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com