Gasskab eksploderet efter lynnedslag i Næstved


Et lynnedslag under en mindre tordenbyge over Næstved blev fulgt af et kæmpe brag, og ingen kunne være i tvivl om at et lyn var slået ned i området, men hvor det var fik redningsfolkene fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning som de første besked om.

Stationsleder Jan Pagter Simonsen som havde vagten som indsatsleder hørte selv braget, og var ikke i tvivl om at en køretur var nært forestående, han bor ikke langt fra Havevej hvor det viste sig et lynet var slået ned i et gasskab.

Også politiet var rekvireret til stedet, og hurtigt blev det meste af Havevej afspærret, da store flammer rejste sig mere end 5 meter op fra gasrørene som var blevet antændt. Udrykningsholdet fra Dansk Gas Distribution kom hurtigt til stedet, og fik lukket for gassen til området, først nu kunne brandfolkene begynde at slukke selve branden, da det er bedre at gassen brænder, end siver ud i området. Senere blev der sat en klemme på gasrøret til bygningen, så gastilførslen til resten af området kunne genetableres.

Ingen kom til skade ved eksplosion eller brand, heller ikke huskatten, der ellers havde sit kradsetræ og opholdssted i rummet hvor lynet slog ned, den var heldigvis tidligere sendt til dyrlægen hvor den skulle afhentes senere på dagen.

#Lynnedslag #Gas

816 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com