Midt- og Sydsjællands Brand & Redning havde en rolig Sankthans


En røgkanon der var gået af ved en fejl på Næstved skole på Karrebækvej, en uheldig afbrænding i Gelsted, og en grundstødning på Karrebæk Fjord var opgaverne som redningsfolkene fra MSBR blev kaldt ud til Sankthansaften.

Klokken 20,48 blev stationsleder Jan Pagter Simonsen kaldt ud til en adresse i Gelsted, for at bese en afbrænding som anmelderen ikke mente foregik på betrykkende måde. Ejeren blev vejledt om de gældende regler for afbrænding. Klokken 21,37 blev vagtmandskabet fra Næstved sendt til Næstved skole på Karrebækvej, her var der udløst en automatisk brandalarm, ved ankomst viste det sig at være en røgkanon der var aktiveret ved en fejl.

Senere på aftenen klokken 23,11 var den gal igen i Gelsted, den afbrænding fra tidligere, havde nu fået så stort et omfang, at man mente at der var fare for både biler og bygninger, derfor blev brandfolkene fra stationen i Herlufmagle sendt til adressen for at slukke bålet.

Lidt før midnat klokken 23,32 måtte redningsbåden fra Næstved en tur på vandet, der var indløbet en melding om en grundstødning på Karrebæk Fjord, en båd var i mørket gået på grund ved det gamle vrag der ligger tæt på Gavnø. Inden en tilkaldt helikopter nåede frem, blev aktionen heldigvis afblæst, da en anden båd var kommet de nødstedte til hjælp, båden kom fri af grunden uden problemer, så den selv kunne sejle videre.

#SktHans #Næstved

188 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com