1.700 gulklædte cykelryttere fra 6 lande er draget mod Paris


Nordens største velgørenhedscykelhold, har i år samlet det højeste antal deltagere nogensinde - ikke mindre end 1.700 ryttere, og 450 hjælpere fordelt på 44 hold fra 6 lande tager i år turen til Paris på cykel med Team Rynkeby.

Det er i år 16. gang turen bliver gennemført, alt sammen til fordel for børn med en kritisk sygdom. De 44 hold kører af forskellige ruter til Paris, men forenes i den franske hovedstad lørdag d. 15. juli om eftermiddagen til en kæmpe folkefest. Det første hold der startede turen mod Paris var ca 15 ryttere fra Team Rynkeby Oulu i Finland, de måtte på cyklerne allerede den 3. juli, for at gennemføre turen skal de tilbagelægge 1.850 km. Det sidste hold der drager mod Paris er Team Rynkeby Odense, der begynder turen søndag d. 9. juli kl. 8,30.

I Næstved var der afgang for det lokale Team Rynkeby fra Kvægtorvet lørdag kl. 09,15, hvor hele teamet af ryttere og hjælpere på behørig vis, blev hyldet af et stort fremmødt publikum, som fra scenen blev præsenteret med krammere og rosende bemærkninger, af den populære vært fra TV ØST Sille Roulund.

Det var borgmester Carsten Rasmussen der efter nedtælling fik æren af, at sende hele holdet af sted ud på den 1.250 kilometer lange cykeltur, hvor man efter planen, for at nå Paris til tiden, skal holde en gennemsnitsfart på ca. 25 km/t. Første stop bliver efter ca. 90 km, hvor færgen i Rødby venter. Her skulle man gerne være tidsnok til at nå overfarten til Tyskland ved 14-tiden.

#TeamRynkeby #Cykelløb #Paris

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle