Færdselsuheld endte med trusler


Det blev til nogle mindre ridser i lakken, da to biler stødte ind i hinanden tirsdag klokken 13.03 på p-pladsen på Ærøvej i Slagelse.

En bil med en 62-årig mand fra Slagelse ved rattet var ved at bakke ud fra en parkeringsbås, men overså tilsyneladende en anden bilist – en 52-årig mand fra Slagelse, der havde en 44-årig kvinde som passager – der kom kørende, og derfor strejfede den 52-åriges bil den 62-åriges.

Uheldet og de små ridser, bilerne fik, fik en pårørende til den 62-årige op i det røde felt. Det var en 25-årig mand fra Slagelse, der råbte og truede med at slå den 52-årige og den 44-årige ihjel. Derfor blev den 25-årige anholdt klokken 14.24 og sigtet for trusler på livet.

Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 16.04.

#Slagelse #Vejvrede #Trussel

54 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com