Autoværksted udbrændte i Ladby ved Næstved


OPDATERET MED FILM - Klokken 20.27 lørdag aften måtte Midt- og Sydsjællands Brand & Redning en hurtig tur til Fensmark, hvor der på Villavej 2, ved Holmegaardskolen, på en grusbane var ild i en efterladt knallert. Indsatsleder Erik Andersen var første mand på stedet, så han foretog selv en slukning af den overtændte knallert ved hjælp af en 20 kg. vandslukker, så da brandfolkene fra Næstved ankom til Fensmark, var opgaven løst, og de kom ikke i arbejde, knallerten stod ikke til at redde.

Selv om brandfolkene slap nemt over opgaven i Fensmark, fik de ikke fred til at køre hjem, for kun et kvarter efter første alarm, nemlig klokken 20.42 indløb en ny melding. Denne gang var det en alarm om brand i et autoværksted i Ladby som ligger lidt uden for Næstved. Fremme på adressen Ladbyvej 60, var der store flammer og en kraftig røgudvikling, Et røgdykkerhold blev hurtigt sat ind og begyndte slukningen, samtidig med at en del biler blev reddet væk fra den brændende bygning. Nogle store gasflasker blev også båret i sikkerhed.

Branden menes at være opstået i en efterladt lindolieklud, som er selvantændt, og har sat ild til noget brandbart materiale, men det bliver sikkert en opgave for politiets brandtekniske afdeling at finde ud af, om det kan være årsagen til den voldsomme brand.

Ingen personer er kommet til skade. Efter en stor indsats lykkedes det for brandfolkene, at redde en stor del af selve bygningen, men det meste af det der var inde på værkstedet, samt meget af tagkonstruktionen blev alligevel flammernes bytte. Så efter en knallertbrand uden indsats, blev det alligevel til flere timers brand og efterslukning for brandfolkene fra MSBR inden de kunne vende tilbage til brandstationen i Næstved.

#Bygningsbrand #Ladby #Selvantændelse

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com