Efter biljagt: Biltyv forsøgte at svømme fra politiet


I nat klokken 00.46 blev en varebil stjålet fra en adresse i Tornemark ved Sandved.

Politiet efterlyste bilen i de interne systemer, så alle patruljer vidste, hvilken bil de skulle kigge efter. Det gav pote lidt uden for Dalmose, hvor en politipatrulje så bilen og gav tegn til føreren om at standse. Det ville han imidlertid ikke.

Efter en længere eftersættelse helt til Sorø, hvor politiet havde lagt stopsticks ud, standsede bilen ved Akademigrunden med helt flade fordæk. Føreren af den stjålne bil, en 21-årig mand fra Dianalund, gav imidlertid ikke op. Han sprang i søen og troede muligvis, at han kunne svømme fra betjentene.

Men da politihunden Nikon blev hentet frem, og betjentene fortalte den 21-årige, at hunden om lidt ville svømme ud og hente ham, kom han dog ind af sig selv. Den 21-årige blev anholdt og sigtet for biltyveri og for adskillige overtrædelser af færdselsloven.

En 22-årig kvindelig passager blev også anholdt og sigtet for biltyveri og efter lov om euforiserende stoffer, da politiet fandt en klump hash i hendes sok.

#Biljagt #Biltyveri #Tornemark #Sorø

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com