Tang truer den nye badebro på Vesterhavestranden i længden

Det er kun 16 dage siden af den nye badebro på Vesterhavestranden i Karrebæksminde blev indviet, og siden er der ikke blevet samlet eller fjernet tang fra strandkanten. Badebroen har ellers været brugt flittigt, men nu ser det ud til, at der inden for kort tid, vil være behov for en forlængelse af den ordinære bro, hvis man også i fremtiden skal undgå at sætte fødderne i den halvrådne suppedas når man vil bade.
Store mængder tang og opskyllet ålegræs, er siden opsætningen begyndt at hale ind på broens længde, som er 35 meter, onsdag eftermiddag var der kun ca. 10 meter frit vand ved broen at boltre sig på.
På det meste af stranden ligger der et tangbælte på ca. 20 meter langs strandkanten og ud, efterfulgt at et lag drivende tangguf på omkring 5 meter under overfladen. Det kølige vejr har sikkert dæmpet på forrådnelsesprocessen, så i øjeblikket er det mere ophobningen, der aldrig har været mere omfattende der er til ulempe, end det er lugten af rådden tang. Hvis udviklingen med de store tangmængder fortsætter som den er begyndt, uden at der ryddes op, så vil bredden på tangbæltet inden for kort tid hurtigt kunne overgå længden på broen.
For at broen helt kan komme til sin ret, kræver det at problemet med de store mængder opskyllet tang bliver løst. Efter broen er kommet, er det åbenbart blevet besluttet at alt opsamling og bortkørsel af tang skal ophøre, måske fordi man mente, at den nye bro til 155.000 kr. var løsningen. Udviklingen har desværre indtil videre vist noget andet. Den tang der i en uendelighed skyller op, forsvinder nemlig ikke af sig selv, men pakker sig mere og mere langs kysten, og vil måske snart overhale broen i længden.