34-årig udsat for røveri på Farimagsvej


En 34-årig mand fra Næstved anmeldte torsdag morgen, at han aftenen forinden havde været udsat for et røveri.

Det var sket på Farimagsvej i Næstved, hvor den 34-årige var blevet standset af tre mænd, og den ene viftede med en springkniv og truede den 34-årige til at udlevere sin Samsung mobiltelefon, sin knallert, en PGO HOT 50 samt et beløb i kontanter. De tre røvere beordrede den 34-årige til at gå op på skøjtebanen på Grønnegades Kaserne og vente, og her faldt han i søvn.

Røverne beskrives som

A: Mand, 16-25 år, 160-165 cm, almindelig af bygning, brun i huden og han havde en meget spids næse. Han talte dansk med accent og havde en sort kasket på

B: Mand, 16-25 år, 180-185 cm, almindelig af bygning, hvid i huden. Han talte dansk og havde en mørk jakke og hue på

C: Mand, 16-25 år, 180-185 cm, almindelig af bygning, brun i huden

.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan havde set noget mistænkeligt på Farimagsvej omkring klokken 22 onsdag aften.

#Røveri #Næstved

146 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle