HUSH på toppen af Næstved


Toppen af Poppen-aktuelle Dorthe Gerlach gæster Sydsjællands største kulturcenter med bandet HUSH.

At HUSH er et band som i dén grad skal opleves live, er velkendt på spillestederne og hos deres trofaste publikum. Deres omfattende turné som netop er offentliggjort indbefatter selvfølgelig også et besøg på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 5. maj.

HUSH er med over 100.000 solgte albums, en af Danmarks største succeser inden for americana og folket pop-country. I 2004 tog duoen danskerne med storm med debutalbummet "A Lifetime". HUSH fløj direkte ind i danskernes bevidsthed med en unik stemningsfuld, nordisk americana-lyd og ikke mindst Dorthe Gerlachs smukke vokal i front.

Da John Nørbjerg, leder af Grønnegades Kaserne Kulturcenter, mødte Dorthe Gerlach på dette års Tønder Festival, var det en glædesstrålende sangerinde, der netop havde fået af vide at Næstved var på den kommende turné.

-HUSH og Dorthe som soloartist har optrådt på kulturcenteret flere gange. Og Dorthe husker tydeligt både publikum og personale på stedet - det er med til at binde disse bånd som er så vigtige i musikbranchen, slutter John Nørbjerg, der glæder sig til gensynet.

HUSH har udgivet fire studiealbums og senest i 2012, et live-album med det hedengangne DR UnderholdningsOrkestret. De seneste år, har duoen helliget sig andre projekter, bl.a. har Dorthe Gerlach udsendt sit succesfulde debut-soloalbum "Natlys" og hun medvirker i dette års "Toppen af poppen" på TV2

Men nu er HUSH endelig tilbage. Med nye sange, et nyt album som forventes udgivet i starten af 2018.

Billetsalget er netop startet - find din billet på www.gkkultur.billetten.dk, fra billetsalget på Grønnegades Kaserne Kulturcenter eller ved at reservere på tlf. 5588 3950.

#Hush #GrønnegadeKaserneKulturcenter #Næstved

37 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com