Trang til chips gjorde 22-årig til butikstyv


Trangen til chips blev natten til onsdag for stor for en 22-årig mand fra Fensmark.

Han drog i Netto i Ringstedgade i Næstved, hvor han nappede tre poser chips, men han forlod forretningen uden at betale for varerne. Derfor blev han tilbageholdt af personalet, som ved politiets mellemkomst fik fastslået tyvens identitet.

De tre poser chips blev tilbageleveret til forretningen, men den 22-årige blev sigtet for butikstyveri.