Spøgelsesbilist gjorde natten usikker på sydmotorvejen


I nat klokken lidt efter midnat fik politiet en anmeldelse fra flere bilister på Sydmotorvejen ved Tappernøje, hvor de havde set en bil, der kørte mod færdselsretningen.

Der gik ikke længe før en politipatrulje fandt frem til spøgelsesbilisten, som klokken 00.17 blev standset ved afkørslen til Rønnede. Det viste sig at være en 72-årig mand fra Rødovre. Han blev sigtet efter færdselsloven og blev gelejdet væk fra motorvejen af betjentene.

Senere på natten – kl. 03.05 – var den gal igen, da manden nu var til fare for sig selv og andre trafikanter. Han var nu nået til Maribo, og en patrulje vurderede, at han ikke kunne køre på betryggende vis, så de fulgte ham til toget og bad ham få en anden til at hente bilen senere.

#Spøgelsesbilist #Sydmotorvejen

27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com