Efterlyst mand uden kørekort i færdselsuheld


Politiet fik mandag kl. 07.50 en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld i lyskrydset ved Dania/Rådmandshaven i Næstved.

En bil med en 32-årig mand uden fast bopæl ved rattet var kørt sammen med en anden bil, som skulle svinge til venstre ind på p-pladsen på Dania. Den anden bil havde en 22-årig kvinde fra Ringsted ved rattet, og hun blev undersøgt af redderne på stedet, men havde kun fået nogle mindre knubs.

Den 32-åriges kørekort var inddraget, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen, en 25-årig mand fra Holbæk, blev sigtet for at have overladt bilen til en person, der ikke havde noget kørekort.

Det viste sig yderligere, at den 32-årige var eftersøgt af fogedretten, og han blev derfor anholdt og kørt til retten i Næstved.

#Eftersøgt #Færdselsuheld

62 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com