Ring Syd åbner fredag d. 27.10.17 - alle er velkomne.


Den sidste etape af omfartsvejen rundt om Næstved åbner fredag 27. oktober. Alle er velkomne.

Ringen er sluttet - sådan fristes man næsten til at sige, når sidste del af Næstved Kommunes store modernisering af ringvejsstrukturen nu er afsluttet. - Med Ring Syd har vi infrastrukturen rundt om Næstved på plads. På en god dag kan man køre fra Vordingborgvej ved Stenstrup Industri til Køgevej ved Fordelerringen på 10 minutter, og på den måde slipper vi for tung trafik gennem midtbyen, fortæller borgmester Carsten Rasmussen. Han suppleres af udvalgsformand Søren Revsbæk: - Efter den oprindelige plan skulle vejen først have været færdig til juni 2018, men Barslund har formået at speede arbejdet så meget op, at vi kan åbne mere end et halvt år før tid. Vi får endda Parkvej ført ned til Ring Syd og - hvad der jo også er vigtigt for kommunen - hele projektet holder budgettet. Stor respekt for et godt stykke arbejde fra Barslunds side og stor tak til de kommunale medarbejdere, som har fulgt arbejdet fra start til slut. Vi har undgået dyre københavnske ingeniørtimer til tilsyn og i stedet fået en nem og smidig proces i byggeriet. Ring syd er anlagt mellem Ny Præstøvej og Vordingborgvej. Den er i alt 4 km lang inklusiv forbindelsen til Parkvej. Ring Syd er sidste etape af den i alt 23 km lange omfartsvej rundt om Næstved, som er anlagt i et samarbejde mellem Vejdirektoratet og Næstved Kommune. Vejdirektoratet har bygget den vestlige og nordlige del af systemet, og Næstved Kommune har anlagt den østlige og sydlige del. Program Ring Syd åbner fredag 27. oktober. Der er adgang fra Grevensvængevej, hvor der også vil være mulighed for at parkere. 14.30 Velkomst og taler ved: Borgmester Carsten Rasmussen Udvalgsformand Søren Revsbæk Projektchef Mads Kruuse, Barslund A/S 15.00 Snoren klippes og vejen åbnes 15.20 Let servering og udstilling i teltet

#RingSyd

161 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com