Rutineret pop-mama med hitgaranti


Med en perlerække af store hits har den ikoniske sangerinde og komponist, Anne Linnet været toneangivende på den danske popscene i de seneste 40 år.

Den 11. november besøger hun Grønnegades Kasernes Kulturcenter, som én af Danmarks største kvindelige kunstnere nogensinde og med en evig garanti for et stærkt liveshow.

Gennem tiden har Anne Linnet været en del af adskillige bands, blandt andet bandet Shit & Chanel, som revolutionerede den danske musikscene, ved at være Danmarks første kvindelige rockband. Hun udfordrede ligeledes konventionerne med sit andet band, Marquis de Sade, hvor hun tit optrådte i lædertøj og sang om sadomasochisme i sine tekster, hvilket mange blev forargede over dengang.

Som frontperson for disse bands, samt ligeledes som solokunstner, opnåede hun massiv omtale af både positiv og negativ karakter, men oplevede ligeledes også stor succes gennem årene. Hun har således været med til at definere den danske musikhistorie igennem en hel generation med en række af udødelige hits, såsom "Tusind Stykker", "Smuk og Dejlig", Glor på Vinduer", "Venus" og "Barndommens Gade".

Alsidig og evigt aktuel

Anne Linnet har gennem sin karriere udnyttet sine mange talenter til at begå sig inden for flere forskellige kunstområder. Hun har således, ud over at udgive musik selv, også skrevet musik til musicals, teater og film, udgivet en række børnebøger samt skrevet sin egen selvbiografi.

Denne alsidighed kan tænkes at have været en medvirkende faktor til, at Anne Linnet den dag i dag stadig er meget populær hos det danske publikum efter mere end 40 år på den danske musikscene. Det kan ses ved, at der har været meldt udsolgt ved flere af hendes koncerter i løbet af efteråret indtil videre.

Der forventes ligeledes, at være godt fyldt i Ny Ridehus den 11. november, og hvis du også vil være en del af festen, kan du finde din billet på www.gkkultur.dk eller fra billetsalget på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Billetter kan også reserveres på billettelefon 5588 3950.

#GrønnegadeKaserneKulturcenter #NyRidehus #AnneLinnet

6 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com