Brand i butik i Næstved midtby – vidner søges


I nat kl. 03.38 opstod der brand i en kiosk på Hjultorvet i Næstved.

Da politi og brandvæsen kom frem var hele butikken overtændt og omgivet af flammer, og varmeudviklingen gjorde, at facadevinduerne sprang.

Kl. 04.10 lykkedes det for brandfolkene at få slukket ilden, og herefter begyndte efterslukningsarbejdet. Heldigvis kom ingen til skade, men butikken fik store skader.

Politiet har mistanke om, at branden kan være påsat og hører derfor gerne fra vidner, der kan have hørt eller set noget i tiden op til branden. Politiet kan træffes på telefon 114.

#Butiksbrand #Bygningsbrand #Hjultorvet

171 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com