En person på sygehuset efter styrt med Vespa scooter


Billedeserie: En person måtte transporteres til sygehuset i en tilkaldt ambulance, efter han af uoplyste årsager røg ud i rabatten, og væltede ned af en mindre skråning med sin LML Star DeLuxe Vespa scooter. Det skete torsdag formiddag ved 9-tiden på Vordingborgvej ved Rettestrup lidt uden for Næstved.

Hvad der var årsagen til, at det lille 150 cc køretøj havnede inde på cykelstien, efter at have forceret den skrående rabat, er politifolk ved at undersøge. Politiet var på stedet med to vogne og regulerede færdslen. Det hele blev afviklet uden der opstod nogen former for trafikale problemer under oprydningen.

Hvordan den uheldige scooterchaufførs tilstand er, kendes ikke i skrivende stund.

#Færdselsuheld #Rettestrup

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com