Eftersøgt mand i Næstved fundet død.

Den eftersøgte 52-årige demente mand som i nat har været eftersøgt med helikopter i Næstved Syd området, er her til morgen blevet fundet død. Det oplyser Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi på twitter. De pårørende er underrettet.
De nærmere omstændigheder omkring fundet af den 52-årige er uvisse, men kilder til Media Næstved har oberserveret at en person til morgen er blevet fundet ved Næstved Havn og tildækket.
Den 52-årige mand blev meldt savnet fra et plejehjem på Marskvej fredag aften, og siden har Politiet ledt efter ham, både med hunde og i nat også ved hjælp af helikopter, men uden resultat indtil fundet af ham her til morgen - desværre med tragisk afslutning.