25-årig skudt i sin lejlighed på Østre Ringvej i Næstved


Billedeserie: Om det er et led i bandernes interne opgør, der førte til at mindst to mand trængte ind i en lejlighed på Østre Ringvej i Næstved og ramte lejlighedens ejer med flere skud, er der ingen der kan sige noget om med sikkerhed endnu.

I øjeblikket er det sparsomt med oplysninger der kommer fra politiets side, men manden skulle være i kritisk tilstand, og er her til formiddag ved at blive opereret, efter at være transporteret til rigshospitalets traume-afdeling. Årsagen til skyderiet er i skrivende stund ikke klarlagt.

Hele morgenen har et meget stort område omkring gerningsstedet været afspærret, og politiet har med hunde finkæmmet hele området, for at finde spor efter flere gerningsmænd som skulle være løbet fra stedet. Omkring klokken 8,30 blev afspærringerne igen ophævet og hundefolket forlod stedet.

#Skyderi #ØstreRingvej #Næstved

352 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle