Dansktop-fest med dansegaranti


Traditionen tro lægger Danmarks største Dansktop show, Dansk Slager Parade vejen forbi Grønnegades Kaserne Kulturcenter i 2018. Den 28. januar er der endnu engang garanti for fest, farver og glade genhør, når stjerneopstillingen af gode, kendte musikere byder op til dans for imponerende 21. år i træk.

Det er nærmest umuligt at sidde stille når musikken først spiller og de velkendte hits kommer rullende på stribe. Dansk Slager Parade byder nemlig, som altid, på skøn musik fra landets måske mest dansevenlige musikgenre - nemlig Dansktoppen!

Årets sammensætning af kunstnere byder igen i år på en sand stjerneparade af Dansktoppens største med en blanding af succesfulde gengangere og populære nyheder. Efter en årrække væk fra Dansk Slager Parade, vender én af de originale kunstnere, som startede paraden sammen med Tommy Seebach, Bjørn Tidmand nu tilbage og er igen klar til at spille sine mange velkendte hits.

Gør klar til rejehop

Dansk Slager Parade kan desuden i år præsentere en yderst populær tilføjelse til turnéplakaten. Gry Meilstrup begejstrede alle, da hun tilbage i 1983 vandt Dansk Melodi Grandprix med kæmpehittet, "Kloden Drejer", hvor det infamøse dansetrin, rejehoppet også blev opfundet.

Nu er hun igen klar til at genoplive 80'er-energien sammen med et feststemt publikum, når hun rejser landet rundt sammen resten af slagerparadens Dansktop-stjerner. Ud over sit kæmpehit fra dengang, kommer hun også med et nyt og frisk dansktop-hit, "Kom og kys mig", som vandt prisen for Årets Dansktop Hit ved dette års Dansktop-prisuddeling i Jyske Bank Boxen.

Der bliver dog ingen sang uden musik. Derfor er der selvfølgelig et dygtigt band på plads når Dansktop-festen løber ad stablen den 28. januar. Som så mange gange før er Klaus & Servants igen klar til at bakke alle kunstnerne op, mens de ligeledes optræder med deres egne suveræne hits.

Glæd dig til endnu et år med Dansk Slager Parade, hvor der altid er garanti for en storslået koncert i selskab med Dansktoppens absolutte musikelite.

Du kan finde din billet til showet på www.gkkultur.dk eller fra billetsalget på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Billetter kan også reserveres på billettelefon 5588 3950.

#GrønnegadeKaserneKulturcenter #NyRidehus #DanskSlagerParade

29 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com