Svingbroen i Næstved havde igen tekniske problemer


Svingbroen over kanalen i Næstved, havde tirsdag aften igen problemer med teknikken, men denne gang var der ikke problemer med at lukke broen, for den ville simpelt hen ikke åbne.

Elektronikken strejkede netop som sandsugeren Mette Pan ved 18-tiden sejlede ind i kanalen, og skulle passere broen med fuld last, som skulle losses af på molen i Næstved.

Det er ikke første gang at der har været problemer med broens teknik. Det er åbenbart i perioder noget af en udfordring, både brovagten i Karrebæksminde, som betjener broen, og personalet på Mette Pan, samt lodserne på andre store skibe, som skal passerer broerne udsættes for i det daglige. Heldigvis skete der heller ikke denne gang nogen påsejling, da Mette Pans kaptajn i tide fik en melding fra brovagten, som overvåger indsejlingen via TV-skærme i brohuset i Karrebæksminde, om at han havde problemer med at åbne broen, derfor nåede skibet at stoppe inden der skete yderligere.

Tilkaldte teknikere forsøgte forgæves at få gang i elektronikken, men først omkring klokken 22,00 lykkedes det at få åbnet broen, så sandsugeren kunne passere, men inden skulle man på Mette Pan have hævet sugerøret, som var sænket ned som stabil ankerstøtte på bunden af kanalen, for at forhindre det tungt læssede skib i at gå på grund.

#Svingbroen #Næstvedkanal #MettePan #NæstvedHavn #Næstved

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com