Komiker på en mission kommer til byen


Én af Danmarks helt store comedy-darlings, Simon Talbot besøger den 10. oktober 2018 Sydsjællands største kulturcenter, som en del af sin nye landsdækkende comedy-tour "Make Denmark Great Again". I jagten på den amerikanske drøm flyttede han forrige år til USA og de oplevelser og erfaringer derfra, vil han nu bruge i sit splinternye one-man show.

Efter at have "made it" i lille Danmark, med kæmpe succes både på scenen og i TV, begyndte den populære komiker at kede sig lidt i den daglige trummerum. Han tog derfor en stor beslutning om, at ryste op i det hele, og hoppede på et fly til USA for at bo i Los Angeles.

Efter at have boet derovre i det sidste halvandet år, har han lært en masse om amerikanerne og opdaget, at der faktisk er mange modsætninger mellem dem og os danskere. Dem vil han udlægge på yderst humoristisk vis i sit nyeste show, mens han én gang for alle vil gøre op med den danske jantelov. Derudover vil en hvis amerikansk præsidents navn nok også dukke op - nu hvor vi taler om USA.

Mere huttelihut i hverdagen Den umiddelbare konklusion på Simon Talbots USA-ophold er, at Danmark, ifølge ham selv, godt kan blive lidt "greatere". Han udtaler følgende om hvor vi blandt kan blive bedre:

"Hvis jeg nu siger, jeg drømmer om at åbne et tæppeland, vil det i Amerika give high-fives og tilkendegivelser som: "You can do it! Just follow your dreams!" Herhjemme ville vi sige "jamen det kan du da ikke finde ud af". Vi skal lære at springe ud i det, vi drømmer om og turde tro på, at det nok skal lykkes." Han tilføjer yderligere: "Danskerne skal have mere 'huttelihut' ind i hverdagen. Forestil jer amerikansk selvtillid men med dansk hygge."

Den ambitiøse komiker kommer igen til at indtage scenen i Ny Ridehus med sin karakteristiske entusiasme og energi, ligesom han gjorde det under succesfulde omstændigheder i 2016.

I efteråret 2018 rejser han så landet rundt med ét mål for øje - "Make Denmark Great Again".

Billetsalget starter på onsdag den 29. november kl. 10. Billetter kan købes på www.gkkultur.dk og på billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Der kan ligeledes reserveres billetter gennem billettelefonen på tlf. 5588 3950.

#SimonTalbot #NyRidehus #GrønnegadeKaserneKulturcenter #Næstved

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com