63-årig udsat for forsøg på tricktyveri


En 63-årig kvinde fra Næstved var tirsdag omkring klokken 12.15 på indkøb, og da hun var på vej hjem, blev hun standset af to mænd, der kom med en lang snak om at leje et sommerhus, og pludselig mærkede den 63-årige, at den ene forsøgte at få en hånd ned i hendes jakkelomme.

Hun spurgte, hvad han lavede i hendes lomme, og det fik de to mænd til venligt at takke for hjælpen og dernæst fordufte, uden at det lykkedes dem at stjæle noget.

De beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, ca. 25-30 år, omkring 175-180 cm høj og spinkel af bygning. Han var mørk i huden og havde kort, sort hår og talte engelsk. Han var iført mørke jeans og en blålig dynevest.

B: Mand, mellemøstlig af udseende, ca. 35-40 år, omkring 175-180 cm høj, muskuløs af bygning. . Han var mørk i huden og havde også kort, sort hår og daggamle skægstubbe. Han var iført lyse jeans med huller omkring knæ med afblegede felter.

#Tricktyveri #Lommetyveri #Næstved

72 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com