top of page

Tyveknægte stjæler fra håndværkerne


Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan vi se på tallene, at antallet af indbrud i varebiler stiger. Det er typisk håndværkeres varebiler, det går ud over, og her stjæler tyvene værdifuldt værktøj.

Det er dyrt for håndværkeren. Det påvirker forsikringspræmierne. Og kunderne skal vente, mens håndværkeren køber nyt værktøj. Og så er det jo ulovligt at stjæle. Derfor bruger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ekstra kræfter i hele uge 49 på at fortælle, hvad man kan gøre for at forhindre indbrud i varebiler. Der er flere gode råd:

- Sørg for at værktøjet er mærket – det kan både være synlig og usynlig mærkning

- Sæt klistermærke på bilen med teksten: Advarsel – værktøjet er mærket mod tyveri

- Tænk over, hvad der er i bilen – og hvor den bliver parkeret

- Hav altid en aktuel liste over værktøj i bilen med mærke og serienumre

Hjælp os med at formindske værdien af indbrud i varebiler ved at sikre, at værktøjet er mærket. Det gør det vanskeligere at sælge videre til hælere, og dermed gør det arbejdet mere besværligt for tyvene. Forhåbentlig så besværligt, det ikke er umagen værd for dem.

Klistermærker til at sætte på varebiler kan hentes gratis på stationerne i Slagelse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov. På stationerne kan du også låne udstyr til at mærke dit værktøj, og du kan få svar på yderligere spørgsmål om sikring af værktøjet.

#SydsjællandsogLollandFalstersPoliti #Tyveri #Indbrud

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Efter drabet på den 37-årige gravide kvinde i Holbæk blev barnet reddet og bragt til behandling på sygehuset. Barnet er nu afgået ved døden under indlæggelsen på Rigshospitalet. Den dræbte kvinde va

bottom of page