Gangbroen over Vestre Ringvej er fjernet efter påkørsel


Billedeserie: Flere gange inden for få måneder, er gangbroen over Vestre Ringvej ved Åderupvej blevet påkørt af lastbiler, der af en eller anden årsag var for høje, i forhold til broen. Den sidste påkørsel var åbenbart for voldsom til at broen kunne overleve, derfor besluttede Vejdirektoratet som ejer broen, på et hastemøde at fjerne overliggeren på gangbroen, man var nemlig bange for, at de gentagne påkørsler, kan have svækket broens konstruktion.

Læs også: Ny påkørsel af broen på Vestre Ringvej i Næstved

Onsdag aften gik forarbejdet til broens fjernelse så i gang. For at ingen trafikanter skulle blive ramt af nedfaldne materialer, blev vejbanerne forbi stedet skiftevis lysreguleret. Klokken ca. 01,30 var man så klar til at løfte broelementet ned på en blokvogn, det skete med musklerne fra en stor mobilkran fra Palles Kraner i Præstø, hele løfteopgaven på omkring de 17 tons tog under en halv time, så var blokvognen med læs, klar til at forlade stedet og køre til Præstø, hvor broelementet skal opbevares indtil videre. Begge vejbaner var kun spærret for alt trafik i kort tid, derfor opstod der ingen større trafikale problemer.

Hvordan fremtiden ser ud med hensyn til en ny bro, har Vejdirektoratet ikke taget stilling til endnu, derfor bliver de to piller, der har båret broen stående indtil videre. Gangbroen har indtil nu været en sikker overgang for børn der skulle i skole på den anden side af vejen, men for at afhjælpe det akutte problem, vil en skolepatrulje efter det oplyste, blive sat ind for at lede skoleeleverne sikkert gennem krydset Åderupvej - Vestre Ringvej.

#Gangbro #VestreRingvej #Påkørsel

347 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com