Audi A2 udbrændte totalt nytårsnat ved Glumsø

Billedeserie: Resterne af en udbrændt Audi A2 3L 1,2 TDI Aut. fra 2001, står tilbage på den noget øde beliggende rasteplads Næsby Bro på Skelbyvej ved Glumsø.
Bilen udbrændte nytårsnat. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Herlufmagle og Fuglebjerg modtog alarmen kl. 02.22. Ved deres ankomst til rastepladsen var der ikke meget tilbage at komme efter. Bilvraget fik lige en omgang vand, og efterfølgende en gang brandhæmmende skum.
Årsagen til bilbranden er uvis.