Mand anholdt efter brand i kolonihavehus

Politi og Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved blev alarmeret onsdag kl. 02.25, hvor der var udbrudt brand i et kolonihavehus på Ellebækhøj i Næstved.
Læs også: Voldsom brand i Ellebækshøj Haveforening i Næstved.
Brandmandskabet fik ilden under kontrol, men huset fik store skader. Flere vidner, som politiet talte med, pegede i retning af en mistænkt, og kl. 03.45 anholdt politiet den pågældende, en 48-årig mand fra lokalområdet.
Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres om sin færden i løbet af natten.