86-årig død efter brand på plejecenter i Glumsø

En 86-årig mand er tirsdag aften afgået ved døden efter en brand på Plejecenteret Søvang i Glumsø.
Midt- og Sydsjællands Brand og Rednings stationer i Fuglebjerg og Herlufmagle, blev kl. 19.56 sat i aktion efter en automatisk udløst brandalarm via Plejecentrets ABA-anlæg.
På stedet viste der sig at være ild på et af plejecentrets værelser. Det lykkedes ikke i forbindelse med hændelsen, at redde den 86-årige. De nærmere omstændigheder vedrørende branden er pt. ukendt.
De pårørende er underrettet.