Kom med på hyggelig skovtur i vinterferien


Vær med til en hyggelig skovtur for børnefamilier og andre interesserede. Her kan du opleve træfældning, lære at snitte, være med til at bygge et fuglehus og hygge ved bålet.

Der er skovtur for børnefamilier i vinterferien, og her kan du være med til en række sjove friluftsaktiviteter. Ringsted Kommunes Grønne Guide viser, hvordan man fælder et træ. Natur og Ungdom i Ringsted vil bagefter hjælpe børnene over 6 år med at snitte i træet.

Derudover vil det være muligt for store – eller mindre børn med forældre – at bygge et fuglehus eller et foderbræt, lave noget fuglefoder og måske lære et par småfugle at kende.

Sammen laver vi bål, så vi kan holde varmen, og der vil være varm saft, kaffe og te. Du kan også være med til at lave pandekager over bål. Det hele er gratis.

Arrangementet er onsdag den 14. februar kl. 10.00 – 14.00, og det foregår ved shelterpladsen i Vrangeskov. Det er parkering på parkeringspladsen nord for Haraldstedvej. P-pladsen ligger på højre side i Vrangskov, hvis man kører mod Haraldsted og der vil være sat skilte op, der viser til p-pladsen.

#Skovtur #RingstedKommune #Vrangeskov #Haraldsted

11 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com