Fejr bededagsferien med en dansefest


Danser med Drenge er i øjeblikket i gang med de sidste forberedelser inden de drager ud på deres kæmpe 25-års jubilæumsturné i løbet af foråret. Spark bededagsferien i gang med et brag når Danmarks bedste liveband besøger Sydsjællands største kulturcenter den 26. april.

Efter 25 år på toppen af dansk pop med en perlerække af stærke albums og utallige kæmpe hits bag sig, er det folkekære band Danser med Drenge stadig ligeså skarpe i dag som altid.

For at markere deres imponerende jubilæum drager de som bekendt ud på en ny stor Danmarksturné i løbet af foråret, hvor de første koncerter allerede er udsolgt. Det bliver dog ikke det eneste nye der kommer fra popstjernerne i 2018.

I forbindelse med turnéen udkommer de nemlig ligeså med et jubilæumsalbum den 6. april, hvor de på akustisk vis ny-fortolker 11 af deres gamle sange, sammen med en række spændende gæsteartister.

Weekend på en torsdag Det er langt fra første gang Danser med Drenge besøger Næstved, og hver gang de kigger forbi er der som regel garanti for en kæmpe dansefest - til tider med en lille hovedpine som mulig konsekvens dagen efter.

Denne gang falder koncerten dog på en torsdag, hvilket i første omgang kan lægge en lille dæmper på festen med en arbejdsdag i sigte dagen efter. Heldigvis er der tale om torsdagen før Store Bededag, hvilket betyder at mange har fri dagen efter.

Der er derfor ingen undskyldning for ikke at tage med til dansefest i Ny Ridehus den 26. april sammen med Rie, Onkel Stanley, Klaus Kjellerup og resten af holdet.

Find billetter til jubilæumskoncerten på www.gkkultur.dk eller fra billetkontoret på GrønnegadesKaserne Kulturcenter. Billetter kan ligeledes reserveres via billettelefonen på 5588 3950.

#Dansermeddrenge #NyRidehus #GrønnegadeKaserneKulturcenter #Næstved

4 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com