Historien og myten om Danmark-Ekspeditionen (1906-08)


Torsdag d. 22. marts kl 19 kan man få et indblik i historien og myten om Danmark-Ekspeditionen (1906-08) gennem unikke fotografier, når direktør ved Arktisk Institut Bent Nielsen holder foredrag i Herskabsstalden på Rønnebæksholm i forbindelse med udstillingen Kortlægninger.

Foredraget vil give indblik i den sagnomspundne Danmark-Ekspedition, der havde til formål at kortlægge det nordligste Østgrønland, samt give et indblik i inuit-verdenen, der gennem århundrederne er karakteriseret ved gentagne udvandringer, hvor den sidste egentlige nye bosættelse er Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i 1925.

Bent Nielsen har selv rejst i Danmark-Ekspeditionens fodspor, og foredraget vil således blive ledsaget af personlige rejsefotografier samt et udvalg af de mere end 2.500 fotografier, der blev taget under Danmark-Ekspeditionen, og som i dag tilhører Trolle-Legatet og administreres af Arktisk Institut. Dette enestående billedmateriale, som Bent Nielsen vil give et indblik i, har spillet en central rolle i den efterfølgende formidling af ekspeditionen, og det har givet indsigt i levevilkårene og hverdagslivet i den barske natur. Et mindre udvalg af det fotografiske materiale fra ekspeditionen kan ligeledes ses i udstillingen Kortlægninger.

Adskillige ekspeditioner har sidenhen fulgt i sporene på Danmark-Ekspeditionen og forsøgt at opklare omstændighederne omkring tre ekspeditionsdeltageres tragiske endeligt i 1907, hvor ekspeditionsleder Ludvig Mylius-Erichsen, kartograf Niels Peter Høeg Hagen og slædefører Jørgen Brønlund omkom under en slæderejse. I 1908 blev liget af Brønlund fundet ved et af ekspeditionens depoter på Lambert Land. Mylius-Erichsen og Høeg Hagen er aldrig blevet fundet trods flere forsøg. I 2008 i 100-året for Danmark-Ekspeditionen var Bent Nielsen medarrangør af en turist-ekspedition til Danmarkshavn og flere andre af den oprindelige ekspeditions lokaliteter.

Pris for foredrag: 50 kr. Billetter købes i døren (kontanter, dankort og MobilePay modtages). Foredraget er gratis for medlemmer af Rønnebæksholms Venneforening.

TILMELDING er nødvendig og skal ske senest d. 20. marts til udstillingsinspektør Rebecca Vestervang Chong: rvcho@naestved.dk.

Forlænget åbningstid i udstilling og café:

I anledningen af foredraget holder Rønnebæksholm åben til kl. 19.00 d. 22. marts, så det er muligt at se udstillingen Kortlægninger inden foredraget.

Der kan desuden købes mad i Rønnebæksholms café inden foredraget, men det kræver FORUDBESTILLING og skal ske senest d. 20. marts

#Foredrag #Rønnebæksholm #Rønnebæk #Herskabsstalden

0 visninger

Media Næstved er et regionalt nyhedsbureau og freelance medie der samarbejder med, og bidrager til dagspressen - såvel til dagspressen på internettet, i aviser, via radio og på TV.

I sit virke har Media Næstved faste samarbejdspartnere fra beredskabsenheder i regionen og den professionelle presse, som også udfordre os til andre opgaver til offentlig og intern interessevirksomhed.

Hos Media Næstved er der tilknyttet fotografer der i deres fritid og på alle tider af døgnet, påtager sig opgaven i at være nyhedsformidlere. Dette foregår dels via foto- og video dækning, men også ved at vi på stederne opsamler informationer til at afdække selve historien om hændelsen. Herefter sendes materialet frem til relevante og interesserede medier til videre journalistisk behandling.

© 2023 - Media Næstved proudly created with Wix.com