Stor udrykning til brand på Ardagh Glass i Fensmark

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved blev sammen med et par andre stationer fra området klokken 01,27 alarmeret til bygningsbrand på Ardagh Glass i Fensmark. Meldingen lød på, brand med store flammer i en produktionsbygning med gasindstalationer.
Under omstilling i produktionen, skulle der være opstået en brand, som glasværkets eget slukningsmateriel ikke kunne klare. Derfor måtte de have hjælp med slukningen af de professionelle brandfolk.
For at være på den sikre side, blev alt disponibelt mandskab kaldt til stedet, men heldigvis nåede ilden ikke at udvikle sig til en større brand. Der er ingen meldinger om personskade.
#ArdaghGlass #Fensmark #Bygningsbrand #MidtogSydsjællandsBrandRedning