Motorrum på Toyota Avensis udbrændte i Rønnede

Film og billedeserie: Motorrummet på en Toyota Avensis udbrændte torsdag eftermiddag på Rute 154 i Rønnede.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Faxe modtog alarmen om bilbranden kl. 13.15. Fremme på stedet mellem Sydmotorvejen og rundkørsel Rute 151 Vordingborgvej, gik brandmandskabet hurtigt igang med slukningsarbejdet og fik ilden i motorrummet under kontrol og slukket helt.
Efterrfølgende blev motorrummet fyldt med brandhæmmende skum for at forhindre en eventuel genantændelse. Slukningsarbejdet påvirkede tarfikken helt frem til kl. 13.55, hvor brandmandskabet fra Faxe igen kunne forlade stedet efter endt arbejde.
De nærmere omstændigheder til bilbranden er ukendt.