Tabt cigaret satte ild i hønsehus

I går morges kl. 07.20 kørte politiet og mandskab fra Midt og Sydsjællands Brand & Redning ud til en mindre brand på Gammel Skovriddervej i Næstved.
Det viste sig at være et hønsehus, der var gået ild i. Og som der stod i et af politiets tweets fra i går: ”Branden måske opstået da hanen blev (mere end) rød i kammen”.
Nærmere undersøgelser viste dog, at det formentlig var en tabt cigaret, der var årsag til branden. Ingen forlydender om grillede kyllinger.